Ordforklaring
Aktivitetsfaktor (AF)
Er et skøn over det fysiske aktivitetsniveau og indgår i beregning af
ernæringsbehovet. Typiske AF-værdier vil være 1,1 for sengeliggende, 1,2 for kørestolsbrugere og 1,3-1,4 for oppegående
Behandlingsplan
Ernæringsplan, Ernæringsterapiplan, Handleplan for ernæring
Består af målsætning for
ernæringsterapien, skøn over
ernæringsbehov, stillingtagen til
kostform samt
monitorering af kostindtag og vægtudvikling
Belastende behandlingsforløb
Er fx større gastrokirurgi som med stor sandsynlighed vil medføre at patienter der ikke allerede er i
ernæringsmæssig risiko vil komme det pga. et øget behov for næringsstoffer.
Body mass index (BMI)
Vægt (i kg) delt med højde
2 (i m
2). Benyttes til at definere undervægt, normalvægt, overvægt og fedme.
OBS !Patienter med højt BMI godt kan lide af
sygdomsbetinget underernæring pga. store vægttab. Ligeledes kan ødemer hos fx ældre skjule underernæring
Diæt - diætprincipper
Mad og drikke med videnskabeligt dokumenteret forebyggende, behandlende eller diagnostisk sigte – sammensat udfra diætprincipper.
OBS !Patienter på diæt kan, som alle andre patienter, være i
ernæringsmæssig risiko. I sådanne tilfælde kan det blive nødvendigt at fravige diætprincipperne til fordel for genoprettelse af en god
ernæringstilstand
Diætbehandling – individuel
Er et individuelt behandlingsforløb af personer med behov for
diæt omfattende dataindsamling, analyse, planlægning, handling dvs.
diætvejledning og evaluering, gennemført af klinisk diætist
Diætvejledning - individuel
Er en individuel orienteret samtale med klinisk diætist om baggrunden for
diætprincipper samt deres anvendelse i praksis
Energitrin
Det energiindhold der er i en dagskost - typisk 7, 9 og 12 MJ
Ernæringsterapi - individuel
Ernæringsbehandling, Ernæringsintervention
Består af en række delelementer: Identifikation af personer i
ernæringsmæssig risiko, udarbejdelse af individuel
behandlingsplan, plan for
monitorering og dokumentation (journalisering)
Ernæringsbehov - energi og proteinbehov
Er beregning af personers behov for energi og protein udfra oplysninger om kropsvægt, fysiske aktivitet (
aktivitetsfaktor) og evt. temperatur (
stressfaktor)
Ernæringsindsats
Kostindsats
Er når ernæring indgår som en del af den samlede behandlingen
Ernæringsmæssig risiko
Ernæringsrisiko, Ernæringstruede
Er en vurdering af hhv. patienternes
ernæringstilstand og sværhedsgrad af sygdom (
stressmetabolisme) med henblik på at identificere de patienter der bør tilbydes en
ernæringsbehandling
Er ligeledes en vurdering af ældre i primærsektoren og hhv. deres ernæringstilstand og forekomst af ernæringsmæssige risikofaktorer med henblik på ditto
Ernæringspleje
Er det generelle tilbud om mad og drikke,
enteral og/eller
parenteral ernæring som alle bør have
Ernæringspraksis - god
Er en systematisk indsats med henblik på at opnå et sygehus, et plejecenter og lign., hvor ernæringen er i fokus
Ernæringsprocedurer
Er procedurer for fx
enteral og
parenteral ernæring
Ernæringstilstand
Ernæringsstatus, Ernæringsdata
Omfatter undersøgelse af kostindtagelse, højde, vægt (med henblik på udregning af
BMI) samt størrelsen af et evt. vægttab. Desuden bør der indgå en vurdering af om der er tab af muskel og fedtvæv, om der er ødemer eller hud og slimhindeforandringer, og om der er specifikke tegn på mangel af vitaminer og mineraler.
Ernæringstilskud - industrielle
Energi- og/eller proteintilskud, Ernæringsprodukter, Tilskudsdrikke
Anvendes for at øge personers indtag af energi og/eller protein
Der findes 2 typer – de komplette der kan erstatte Sygehuskosten og de ikke-komplette som er tilskud til mad og drikke. Det er muligt at få tilskud til industrielle ernæringstilskud, hvis lægen udskriver en
grøn recept.
OBS !De fleste personer vil have brug for de komplette produkter
Grøn recept
Den offentlige Sygesikring yder tilskud til industrielle
ernæringstilskud som er ordineret af læge i forbindelse med alvorlig sygdom eller svækkelse.
OBS !Det er ikke alle industrielle ernæringstilskud der er tilskudsberettiget
Kost
Er betegnelsen for den
mad man spiser over en periode. Kostens sammensætning over en længere periode er bestemmende for
ernæringstilstanden
Kost til småtspisende
Superkost
Har stor energitæthed (højt fedtindhold og lavt kulhydrat-/fiberindhold), meget små portioner mad og hyppige måltider (6-8 inkl.
ernæringstilskud). Mellemmåltiderne skal give et væsentlig bidrag (ca. 50%) til det samlede energiindtag
Kostformer
Ernæringstilbud, Kosttilbud, Kostforplejning
Er bl.a.
Sygehuskost, Normalkost, Kost til småtsspisende og
diæter.
Kostinstruktion
Kostrådgivning
Er generelle råd om gode/sunde kostvaner ved samtale med læge, pleje- eller køkkenpersonale
Kostjournal
Er en særskilt journal der kan benyttes til monitorering af
ernæringsterapien
Mad
Bruges i den brede betydning som omfatter råvarer, retter, drikkevarer og
menuer
Menu
Er en komposition af retter og drikkevarer, som kan danne grundlag for et
måltid
Monitorering
Er en registrering af kostindtag og vægt eksempelvis dagligt og 3 gange ugentligt, med henblik på dokumentation af
ernæringsindsatsen
Målsætning for behandling
Er stillingtagen til hvorvidt der stræbes mod vægtvedligeholdelse eller vægtøgning
Måltider
Er den proces, hvor retter og drikkevarer indtages
Måltidskvalitet
Omfatter madens smag, duft, udseende, konsistens og temperatur samt valgmuligheder/fleksibilitet i forhold til madens sammensætning
Måltidsservice
Er en bredere definition af ordet
kostforplejning hvor kostforplejning og det ernæringsmæssige kombineres med en fokus på måltidets sociale dimensioner. Måltidsservice er således ikke kun et spørgsmål om den
kostform, der serveres, men også om en række ydre faktorer, der til sammen skaber måltidets sociale dimension
Normalkost
Er en
kostform hvor sammensætningen følger de officielle næringsstofanbefalinger til raske
Parenteral ernæring
Intravenøs ernæring
Er ernæring givet ind i blodbanen via et kateter placeret i enten en central eller perifer vene
Risikopatient
Er en patient hvor vurderingen af den ernæringsmæssige risiko har vist at der er en øget risiko for at sygdomsforløbet bliver forværret, hvis der ikke gøres en
ernæringsindsats
Screening
Omfatter forskellige oplysninger om patienternes
ernæringstilstand og
stressmetabolisme (sværhedsgrad af sygdom) med henblik på at identificere de patienter for hvem sygdomsforløbet bliver forværret, hvis der ikke gøres en målrettet
ernæringsindsats
Omfatter endvidere forskellige oplysninger om ældre i primærsektorens ernæringstilstand og forekomst af ernæringsmæssige risikofaktorer med henblik på at identificere de der bør tilbydes individuel ernæringsterapi
Sondeernæring
Enteral ernæring
Er ernæring givet gennem en sonde eller et kateter med spidsen placeret enten i maven eller tyndtarmen
Spisemiljø
Omfatter de fysiske omgivelser/rammer hvorunder maden indtages og det sociale miljø maden indtages i
Stressfaktor (SF)
Feber kan øge basalstofskiftet betydeligt. Ved beregningen af patienternes
ernæringsbehov bør der derfor ganges yderligere med en stressfaktor. Typiske SF-værdier er 1.2, 1.3 og 1.4 ved 38°C, 39°C og 40°C
Stressmetabolisme
Er hormonudløste ændringer i stofskiftet der bl.a. medfører øget basalstofskifte og proteinnedbrydning. Ses fx ved feber, traumer, oprationer og forbrændinger
Sygehuskost
Energi- og proteinrig menu
Er en
kostform med en stor energitæthed (højt fedtindhold og lavt kulhydrat-/fiberindhold) og en daglig fordeling af maden på 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider
Sygdomsbetinget underernæring
Er en tilstand med utilstrækkeligt indtag, udnyttelse eller optagelse af energi og næringsstoffer på grund af forskellige sygdomsrelaterede årsager, som bevirker et hurtigt vægttab og ændring af kroppens funktioner og som øger risikoen for et forværret sygdomsforløb.
OBS. Patienter med højt
BMI også kan lide af sygdomsbetinget underernæring
