Kost til småtspisende voksne

Kostformer > Småtspisende > Voksne	Nutritional risk >= 3
	Kost til småtspisende voksne følger anbefalingerne for Småtspisende.

indikation

Ordineres til voksne, der er i ernæringsmæssig risiko, hvilket vil sige, at de allerede har eller forventes at få en Nutritional risk ≥3, og hvor der derfor skal startes individuel ernæringsterapi. Kosten må individualiseres og Kostregistrering er nødvendig i forbindelse med denne kostform, som en del af ernæringsterapien. Ernæringstilstanden skal følges, så yderligere forværring af ernæringstilstanden kan forebygges. Der kan med fordel samarbejdes med klinisk diætist med henblik på planlægningen af Individuel ernæringsterapi.

---

mål for behandlingen

Kost til småtspisende skal medvirke til at genoprette eller opretholde ernæringstilstanden således, at underernæring undgås/behandles.

---

principper

Kost til småtspisende har et højere indhold af fedt samt et lavere indhold af komplekse kulhydrater og kostfibre end Sygehuskost. Ved at tilbyde små overkommelige portioner med stor energitæthed, fordelt på mange måltider hen over døgnet, er det muligt at forøge indtagelsen. Madens konsistens kan have stor betydning, hvis den enkelte er svækket eller af anden grund ikke er i stand til at spise fast føde. Tygge-synkevenlig kost kan da være en løsning. Energi - og proteinrige drikke vil have en væsentlig plads i denne kostform. Endvidere kan der anvendes kulhydrat- og proteinpulver til berigelse af en del af retterne Supplerende ernæringstilskud Endelig vil der kunne blive behov for at supplere med Sondeernæring og evt. Parenteral ernæring . Energi - og proteinindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov Energi og proteinbehov Energiprocentfordelingen ser således ud:

Protein	Fedt	Kulhydrat	Øvrigt
18 E% Hvis proteinbehovet er højere, er energibehovet også højere. I så fald skal kostens E% fra protein ikke øges, men kosten skal have en øget energi- og næringsstoftæthed	50 E% Inkl. mindst 3E% n-6 og n-3 fedtsyrer, heraf 0,5E% fra n-3 fedtsyrer	30-35 E% Der er ingen begrænsning på indtagelsen af tilsat sukker	Kostfibre: Højst 1,5 g pr. MJ (10-15 g dagligt), hvilket svare til ca. halvdelen af indholdet i Normalkosten. Der kan evt. suppleres med kostfibertilskud fx hvedeklid eller loppefrøskaller. Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt Væskebehovet øges ved feber, opkastninger, diarré og forbrændinger Væskebehov

---

fordeling af måltider

Kost til småtspisende er sammensat af 6-8 mindre måltider dagligt, inkl. Mellemmåltider. Fordelingen af den daglige energiindtagelse:

Morgenmad	Frokost	Aftensmad	Mellemmåltider
20 %	15-25 %	15-25 %	30-50 %

---

valg af fødevarer

Generelt bør kosten have et meget højt indhold af fedtstoffer, fede mælkeprodukter og oste for at øge energiindholdet. Desuden et højt indhold af æg, kød, fisk, mælkeprodukter og ost for at øge proteinindholdet.

---

dagskostforslag

Daily meal suggestion | 7 MJ | 9 MJ | 12 MJ |

---

portionsstørrelser

Portionsstørrelser

---

Ombytningslister

Ombytningslisten kan bruges som redskab når mellemmåltider fra Daily meal suggestion | 7 MJ | 9 MJ | 12 MJ | skal skiftes ud med andre retter eller drikkevarer. Den er desuden ment som inspiration til at variere tilbuddene til mellemmåltiderne. Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser samt energi og proteinindhold. Ombytningsliste

---

vitaminer og mineraler

Det anbefales at der gives 1 vitamin- og mineraltablet dagligt. Ældre over 70 år, personer med øget risiko for osteoporose og ældre på plejecentre anbefales dog et dagligt tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram. Det er også vigtigt at få kalk nok. Ved at spise varieret og efter de 8 kostråd - og få ca 1/4-1/2 liter mælkeprodukt om dagen dækkes anbefalingen for kalk for personer under 70 år. Ældre på plejecentre og ældre over 70 år anbefales dog at kombinere D-vitmintilskuddet med et kalciumtilskud på 800-1000 mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter.

---

praktiske råd

Mellemmåltiderne er uundværlige når det gælder om at få småtspisende til at indtage mere energi. Derfor bør mellemmåltiderne bidrage med ca. halvdelen af energien i kost til småtspisende. Mellemmåltider behøver ikke være »måltider«, men kan med fordel bestå af energirige drikkevarer som fx sødmælk, koldskål, kakao, milkshake osv. Mellemmåltider.

---

litteratur og links

---