Sygehuskost til voksne
| Kostformer > Sygehuskost > Voksne | Nutritional risk = 1-2 |
 | Kosten på sygehuset er en vigtig del af behandlingen. Der bør derfor allerede på indlæggelsestidspunktet tages stilling til hvilken kostform, der er relevant for den enkelte patient. Beslutningen træffes på baggrund af en vurdering af patientens ernæringsmæssige risiko. |
indikation
Ordineres til patienter der har en
Nutritional risk = 1 eller 2, og som derfor har et let øget behov for næringsstoffer.
Patientens ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved en ændring af den ernæringsmæssige risiko.
mål for behandlingen
Sygehuskosten skal medvirke til at genoprette eller opretholde patientens ernæringstilstand således at underernæring undgås.
principper
Sygehuskosten skal have et højere indhold af fedt og protein og et lavere indhold af kulhydrat og kostfibre end i anbefalingerne for
Normalkost.
.
Patienterne skal således indtage mere energi og protein i en mindre mængde mad, med henblik på at sikre en tilstrækkelig energiindtagelse, minimere tab af cellemasse, samt sikre genopbygning af tabt væv, således at livskvaliteten hurtigst muligt genvindes.
Sygehuskosten er således
ikke et forbillede for raskes kostvaner.
Madens konsistens kan have stor betydning, hvis patienten er svækket eller af anden grund ikke er i stand til at spise fast føde.
Tygge-synkevenlig kost kan da være en løsning.
Energi- og proteinindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov. Læs mere under
Energi og proteinbehov.
Energiprocentfordelingen ser således ud:
| Protein | Fedt | Kulhydrat | Øvrigt |
|---|
| 18 E%
Hvis patienten har et proteinbehov der er højere, er energibehovet også højere. I så fald skal kostens E% fra protein ikke øges, men kosten skal have en øget energi- og næringsstoftæthed
|
40 E%
Inkl. mindst 3 E% n-6 og n-3 fedtsyrer, heraf 0,5 E% fra n-3 fedtsyrer |
42 E%
Der er ingen begrænsning på indtagelsen af tilsat sukker
|
Kostfibre: Højst 2 g pr. MJ / 1000 kJ(15-20 g dagligt), hvilket svarer til ca. 2/3 af indholdet i Normalkosten. Der kan evt. suppleres med kostfibertilskud fx hvedeklid eller loppefrøskaller.
Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt.
Væskebehovet øges ved feber, opkastninger, diarré og forbrændinger.
Læs mere under Væskebehov.
|
fordeling af måltider
Sygehuskosten er sammensat af 3 hovedmåltider og 2-3
Mellemmåltider
Fordelingen af den daglige energiindtagelse:
| Morgenmad | Frokost | Aftensmad | Mellemmåltider. |
| 20-25 % |
25-30 % |
20-25 % |
15-30 % |
valg af fødevarer
Generelt bør kosten have et højt indhold af fedtstoffer, fede mælkeprodukter og oste for at øge energiindholdet og et højt indhold af æg, kød, fisk, mælkeprodukter og ost for at øge proteinindholdet.
dagskostforslag
Daily meal suggestion |
7 MJ |
9 MJ |
12 MJ |
portionsstørrelser
Portionsstørrelser
Ombytningslister
Ombytningslisten kan bruges som redskab når mellemmåltider fra
Daily meal suggestion |
7 MJ |
9 MJ |
12 MJ | skal skiftes ud med andre retter eller drikkevarer.
Den er desuden ment som inspiration til at variere tilbuddene til mellemmåltiderne.
Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser
samt energi og proteinindhold.
Ombytningsliste
vitaminer og mineraler
Det anbefales, at der gives én vitamin- og mineraltablet dagligt.
Ældre over 70 år, personer med øget risiko for osteoporose og ældre på plejecentre anbefales dog et dagligt tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram. Det er også vigtigt at få kalk nok. Ved at spise varieret og efter de 8 kostråd - og få ca 1/4-1/2 liter mælkeprodukt om dagen dækkes anbefalingen for kalk for personer under 70 år. Ældre på plejecentre og ældre over 70 år anbefales dog at kombinere D-vitmintilskuddet med et kalciumtilskud på 800-1000 mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter.
Enkelte patienter kan have behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.
praktiske råd
De »omvendte« 8 kostråd
- Spis lidt brød og gryn. Gerne tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Gerne grød kogt på sødmælk og med en smørklat
- Spis lidt frugt og grøntsager hver dag. Fx i form af stuvede grøntsager eller grøntsagsmos, gerne af frosne grøntsager. Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med piskefløde.
- Spis lidt kartofler, ris eller pasta hver dag. Gerne kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør eller æg.
- Spis ofte fisk og fiskepålæg. Gerne i form af fiskesalater, tun i olie o. lign. Pynt med mayonnaise eller remoulade.
- Vælg mælkeprodukter og ost med et højt fedtindhold. 45+ ost i tykke skiver i stedet for 30+ ost. Piskefløde og creme fraiche i sovse og desserter. Revet ost i supper eller oven på anden varm mad. Spis gerne flødeis og koldskål og drik gerne drikkeyoghurt og kakaomælk.
- Vælg kød og pålæg med et højt fedtindhold. Lav gerne retter med fars eller æg. Vælg flødeleverpostej, spege- og rullepølse og salater med mayonnaise. Lun en eventuel middagsrest til de kolde måltider.
- Brug gerne smør, margarine og olie. Fx i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger af olie og eddike, creme fraiche, piskefløde eller mayonnaise.
- Brug gerne sukker i mad og drikke. I form af kiks, chokolade, kager, fromage, is, koldskål og kakao.
litteratur og links
Bedre mad til syge
Omsorg gennem mad og drikke
