logo.pngComposer   

Tygge-synkevenlig kost til ældre

Kostformer > Småtspisende > Tygge-synkevenlig kost > Tygge-synkevenlig til ældreNutritional risk = 1-2

indikation

Ordineres til ældre i primærsektoren med dysfagi (nedsat tygge-synkeevne med risiko for fejlsynkning) på grund af:
  • Hjerneskade, demens, ALS, Parkinsons sygdom m.fl.
  • Hjerneblødning, med hele og/eller halvsidige lammelser, hvor tygge- og synkemuskulaturen ikke kan kontrolleres
  • Forsnævring af spiserøret
  • Smerter/infektioner i mund og hals
  • Dårlig tandstatus (fx manglende tænder, ømhed i munden, løse proteser)
Eller til ældre med:
  • Sonde, hvor ernæringen skal nedtrappes
  • God ernæringstilstand,menhvor der samtidig forekommer en eller flere ernæringsmæssige risikofaktorer der påvirker tygge- og synkefunktionen, og der derfor ønskes en forebyggende indsats Nutritional risk = 1.
  • Behov for individuel ernæringsterapi, idet de har en Nutritional risk = 2 og hvor der er tygge- og synkeproblemer eller hvor den ældre er svækket eller af anden grund ikke magter at spise fast føde.
Bemærk Det vil være meget forskelligt, hvad de enkelte ældre kan klare. Det er derfor helt afgørende at foretage en bestemmelse af funktionsniveauet Funktionsbestemmelse af tygge- og synkeevne
Kosten må individualiseres og kostregistrering er nødvendig i forbindelse med denne kostform Kostregistrering. Den ældres ernæringstilstand skal følges, så (yderligere) forværring af ernæringstilstanden kan forebygges.
Der kan med fordel samarbejdes med klinisk diætist med henblik på planlægning af en Individuel diætbehandling
Bemærk Der bør tages hensyn til de Ernæringsmæssige risikofaktorer
Tygge-synkevenlig kost til ældre følger anbefalingerne for Tygge-synkevenlig kost mht. mål for behandlingen, principper og fordeling af måltider.

mål for behandlingen

Tygge-synkevenlig kost skal modvirke fejlsynkning, understøtte genoptræning samt medvirke til at genoprette eller opretholde patientens ernæringstilstand således, at underernæring undgås/behandles.

principper

Tygge-synkevenlig kost følger principperne for Småtspisende
For at opnå sufficient næringstæthed suppleres Tygge-synkevenlig kost med energi – og proteinrige drikke, som evt. tilsættes et fortykningsmiddel. Endvidere kan der anvendes kulhydrat- og proteinpulvere til berigelse af en del af retterne Supplerende ernæringstilskud. Endelig vil der ofte kunne blive behov for at supplere med Sondeernæring og evt. Parental ernæring
Energi- og proteinindholdet i kosten skal svare til det aktuelle behov Energi og proteinbehov
Energiprocentfordelingen svarer til Småtspisende og ser således ud:
ProteinFedtSukkerØvrigt
18
Hvis patienten har et proteinbehov der er højere, er energibehovet også højere. I så fald skal kostens E% fra protein ikke øges, men kosten skal have en øget energi- og næringsstoftæthed
50
Inkl. ca. 1E% n-3 fedtsyrer, inkl. mindst 3E% n-6 og n-3 fedtsyrer, heraf 0,5E% fra n-3 fedtsyrer
30-35
Der er ingen begrænsning på indtagelsen af tilsat sukker
Kostfibre: Højst 1,5 g pr. MJ (10-15 g dagligt), hvilket svarer til ca. halvdelen af indholdet i Normalkosten. (Der kan evt. suppleres med kostfibertilskud fx hvedeklid eller loppefrøskaller.)
Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt
Væskebehovet øges ved feber, opkastninger, diaré og forbrændinger Væskebehov

fordeling af måltider

Tygge-synkevenlig kost er sammensat af 6-8 mindre måltider dagligt, inkl. Mellemmåltider og Energi og proteinbehov. Mellemmåltiderne er uundværlige når det gælder om at få personer med tygge- og synkeproblemer til at indtage mere energi. Derfor bør mellemmåltiderne bidrage med ca. halvdelen af energien i Tygge-synkevenlig kost.
Mellemmåltider behøver ikke være »måltider«, men kan med fordel bestå af energirige drikkevarer som fx sødmælk, koldskål, kakao, milkshake osv. Funktionsbestemmelse af tygge- og synkeevne
Bemærk Borgere, der ikke får tilbudt de mellemmåltider, der hører med til Tygge-synkevenlig kost, vil kun få dækket halvdelen af energibehovet.
Fordelingen af den daglige energiindtagelse:
MorgenmadFrokostAftensmadMellemmåltider
20 % 15-20 % 15-20 % 40-50 %

praktiske råd

Uden mad og drikke … del 2
Bemærk Ældre har en øget risiko for at få væskemangel. Det skyldes dels at evnen til at føle tørst forringes med alderen og at kroppens indhold af væske mindskes med alderen, samtidig med at nyrens evne til at koncentrere urinen forringes. Det drejer sig især om ældre med konfusion, depression og feber samt ved indtagelse af vanddrivende medicin og under hedebølger, hvor der også forekommer tab af salt. Væskebehov

litteratur og links

temasider om småtspisende ældre
Rapporten Ernæring og aldring

Tygge-synkevenlig kost til ældre