Individuel ernæringsterapi til ældre
indikation
Ordineres til ældre i primærsektoren i ernæringsmæssig risiko, dvs. de har en
Nutritional risk = 2.
Individuel ernæringsterapi består af en række delelementer. Identifikation af ældre i ernæringsmæssig risiko, udarbejdelse af individuel behandlingsplan, plan for monitorering af kostindtagelse og vægt samt dokumentation (journalisering).
Der kan med fordel samarbejdes med klinisk diætist.
Bemærk
Hvis ældre er i ernæringsmæssig risiko og lider af tygge- og synkeproblemer eller diætkrævende sygdom eller hvis ernæringstilstanden forværres bør der altid samarbejdes med klinisk diætist ved ernæringsterapien.
Bemærk
Individuel ernæringsterapi er ikke at sammenligne med kræsekost, idet behandlingen ikke tilbydes terminale ældre.
mål for behandlingen
Den individuelle ernæringsterapi skal medvirke til, at genoprette eller opretholde den ældres ernæringstilstand således, at underernæring undgås/behandles.
principper
Baseret på oplysninger om den ældres nuværende kostindtag (udfra kostanamnese og kostregistrering), ernæringstilstand, diagnose, ernæringsmæssige risikofaktorer m.m. opstilles en individuel
behandlingsplan.
Behandlingsplanen består af målsætningen for ernæringsterapien, skøn over ernæringsbehov, stillingtagen til kostform samt monitorering af kostindtag og vægtudvikling.
Energi - og proteinindholdet i kosten skal svare til den ældres aktuelle ernæringsbehov
Energi og proteinbehov.
Mht. energi- og proteinindholdet i kosten kan der evt. tages udgangspunkt i
Kost til småtspisende ældre.
Det vigtigste er dog, at opnå en kostsammensætning, der sikrer, at den ældre får dækket sit energibehov, frem for at tilstræbe en specifik energiprocentfordeling.
Supplerende ernæringstilskud vil have en væsentlig plads ved individuel ernæringsterapi. Endvidere vil der kunne blive behov for at supplere med
Sondeernæring.
Parental ernæring vil kun yderst sjældent blive tilbudt.
Kostregistrering er nødvendig, som en del af den individuelle ernæringsterapi.
Kostindtagelsen behøver ikke at blive udregnet nøjagtig m.h.t. energi og protein (som ved individuel ernæringsterapi ved klinisk diætist). Blot skønnes der om den ældre indtager under ¼, under ½ eller under ¾ af sit behov. Dvs. at der dagligt skal foretages en vurdering af
Energi og proteinbehov.
Dagskostforslag udarbejdet af køkkenet kan være en god hjælp hertil.
Den ældres ernæringstilstand skal følges, med henblik på monitorering, evaluering, justering af den iværksatte ernæringsterapiplan samt dokumentation
Kostregistrering og
Monitorering.
fordeling af måltider
Planlægges individuelt i samarbejde med den ældre. Der tilstræbes mange hyppige små måltider.
valg af sammensatte fødevarer
Der tages udgangspunkt i den ældres nuværende kostvaner.
Generelt bør kosten have et meget højt indhold af fedtstoffer, fede mælkeprodukter og oste for at øge energiindholdet. Desuden et højt indhold af æg, kød, fisk, mælkeprodukter og ost for at øge proteinindholdet.
dagskostforslag
Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres
portionsstørrelser
Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres
indholdslister
Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres
vitaminer og mineraler
Det anbefales, at der gives 1 vitamin- og mineraltablet dagligt.
Enkelte patienter kan have behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.
praktiske råd
Det er særdeles vigtigt at medinddrage den ældre i hele behandlingsforløbet idet det har vist sig at fremme kostindtagelsen. Informationen kan indeholde oplysninger om begrundelsen for ernæringsterapien, resultaterne af de indledende undersøgelser, indholdet af ernæringsterapiplanen, den planlagte monitorering (vejning, kostregistrering m.m.), forløbet af ernæringsterapien og eventuel justering i behandlingen.
Samme information gives til personalet og eventuelt pårørende.
Uden mad og drikke … del 2
Uden mad og drikke … del 3
Mellemmåltider
litteratur og links
Rapporten Ernæring og aldring
