Individuel ernæringsterapi, syge voksne, børn og unge

Kostformer > Småtspisende > Individuel ernæringsterapi

Målgruppen for den individuelle ernæringsterapi er patienter med særlig høj ernæringsmæssig risiko, fx patienter, som har spist mindre end 25 % af Sygehuskosten eller har et BMI under 18,5 eller som for nyligt har tabt mere en 5-15 % af sin vægt eller som har været udsat for et større fysisk traume eller har svære infektioner. Læs mere om den Individuelle ernæringsterapi i Principper og Anbefalinger for den danske institutionskost.

indikation

Ordineres til voksne i ernæringsmæssig risiko, hvilket vil sige at de har/forventes at få en Nutritional risk ≥3

Ordinationen kan også være forebyggende fx i samarbejde med praktiserende læger til patienter der fx skal gennemgå større operationer i mave-/tarmkanalen.

Ordineres endvidere til syge børn og unge (0-17 år) med nyligt vægttab (>5-10%) eller vækstkurver, der tyder på akut eller kronisk dårlig ernæringstilstand. Eller til syge børn og unge med nedsat kostindtagelse kombineret med forventet længerevarende sygdomsforløb eller kroniske sygdomme (fx kræft). Endelig kan ordinationen være forebyggende, hvis barnet skal gennemgå et større kirurgisk indgreb.

Individuel ernæringsterapibestår af en række delelementer. Identifikation af patienter i ernæringsmæssig risiko, udarbejdelse af individuel behandlingsplan, plan for monitorering af kostindtagelse og vægt samt dokumentation (journalisering). Der kan med fordel samarbejdes med klinisk diætist.

Bemærk Hvis patienten er i ernæringsmæssig risiko og lider af tygge- og synkeproblemer, er gravid eller ammer, har anden etnisk baggrund, lider af psykiatrisk eller diætkrævende sygdom eller hvis ernæringstilstanden forværres, bør der samarbejdes med klinisk diætist ved ernæringsterapien.

Bemærk Individuel ernæringsterapi er ikke at sammenligne med kræsekost, idet behandlingen ikke tilbydes terminale patienter.

mål for behandlingen

Den individuelle ernæringsterapi skal medvirke til at genoprette eller opretholde patientens ernæringstilstand således, at underernæring undgås/behandles.

principper

Baseret på oplysninger om patientens nuværende kostindtag (udfra kostanamnese og kostregistrering), ernæringstilstand, diagnose, blodprøver m.m. opstilles en individuel behandlingsplan.

Behandlingsplanen består af målsætningen for ernæringsterapien, skøn over ernæringsbehov, stillingtagen til kostform samt monitorering af kostindtag og vægtudvikling. Energi- og proteinindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle ernæringsbehov Energi og proteinbehov

Mht. energiprocentfordelingen kan der evt. tages udgangspunkt i Småtspisende. Patienter med mave-/tarmsygdomme kan dog have behov for en energirig kost som også er fedtreduceret, samt evt. suppleret med MCT-fedtstof Det vigtigste er dog, at opnå en kostsammensætning der sikrer, at patienten får dækket sit energibehov, frem for at tilstræbe en specifik energiprocentfordeling. Supplerende ernæringstilskud vil have en væsentlig plads ved individuel ernæringsterapi. Endvidere vil der kunne blive behov for at supplere med Sondeernæring og evt. Parental ernæring

Kostregistrering er nødvendig, som en del af den individuelle ernæringsterapi. Patientens ernæringstilstand skal følges, med henblik på monitorering, evaluering og justering af den iværksatte ernæringsterapiplan samt dokumentation Kostregistrering og Monitorering

fordeling af måltider

Planlægges individuelt i samarbejde med patienten. Der tilstræbes mange hyppige små måltider.

valg af sammensatte fødevarer

Der tages udgangspunkt i patientens nuværende kostvaner.

Generelt bør kosten have et meget højt indhold af fedtstoffer, fede mælkeprodukter og oste for at øge energiindholdet. Desuden et højt indhold af æg, kød, fisk, mælkeprodukter og ost for at øge proteinindholdet.

dagskostforslag

Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres

portionsstørrelser

Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres

indholdslister

Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres

vitaminer og mineraler

Det anbefales, at der gives 1 vitamin- og mineraltablet dagligt.

Enkelte patienter kan have behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.

praktiske råd

Simpel strategi for ernæring af syge børn der spiser selv:

Fokuser på energiindtaget: Barnet skal have den mad, det har lyst til. Barnet skal spise når det har lyst. Mad og drikkes energitæthed og antallet af måltider skal øges.

Glem proteinindtaget: Proteinbehovet dækkes altid, hvis barnet får sit energibehov dækket med en nogenlunde varieret kost. Undgå høje proteinindtag (> 20E%).

Det er særdeles vigtigt at medinddrage (den voksne) patient i hele behandlingsforløbet idet det har vist sig at fremme kostindtagelsen. Informationen kan indeholde oplysninger om begrundelse for ernæringsterapien, resultaterne af de indledende undersøgelser, indholdet af ernæringsterapiplanen, den planlagte monitorering (vejning, kostregistrering m.m.), forløbet af ernæringsterapien, eventuel justering i behandlingen og opfølgning hjemme.

Samme information gives til personalet og eventuelt pårørende.

litteratur og links

Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko på sst.dk