logo.pngComposer   

Sygehuskost til spædbørn

Kostformer > Sygehuskost > Børn og unge > Spædbørn

indikation

Ordineres til syge børn på 6-12 mdr. med nedsat appetit og et evt. øget energibehov.
Børnenes ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved (yderligere) ernæringsproblemer.
Der bør tages kontakt til en klinisk diætist med henblik på individuel tilrettelæggelse af kosten.

mål for behandlingen

Sygehuskost til spædbørn skal medvirke til at genoprette eller opretholde barnets ernæringstilstand, således at underernæring undgås.

principper

Sygehuskost til spædbørn skal have et højt indhold af fedt og et lavt indhold af komplekse kulhydrater og kostfibre.
Derved kan børnene indtage meget energi i en lille mængde mad og således sikres en tilstrækkelig energiindtagelse, der dækker det enkelte barns behov.
Madens konsistens skal være tilpasset barnets tygge- og synkefunktion.
Energi- og proteinindholdet i kosten skal svare til barnets aktuelle behov.
For børn der ikke ammes ser energiprocentfordelingen således ud:
ProteinFedtKulhydratØvrigt
7-10 E%
1,0 -1,2 g. pr. kg legemsvægt pr. døgn
45 E%
Inkl. mindst 5 E% n-6 fedtsyrer og heraf mindst 1 E% n-3 fedtsyrer
45 E%
Kostfibre: Lavt indhold (ingen konkrete anbefalinger)
Væske: Væskebehovet er faldende i løbet af første leveår, fra 150 ml pr. kg. legemsvægt til 100 ml pr. kg legemsvægt.

fordeling af måltider

Sygehuskosten er sammensat af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider i dagtimerne.
Mellemmåltider bør sammensættes og betragtes som supplement til hovedmåltiderne efter princippet:
Små mængder af mange forskellige fødevarer i stedet for store mængder af meget få fødevarer.

valg af fødevarer

Generelt bør kosten have et højt indhold af fedtstoffer, gerne monoumættet fedt, fede oste og fede mælkeprodukter, der kan øge energiindholdet.
Valget af fødevarer bør tilpasses barnets alder samt tygge- og synkefunktion.

dagskostforslag

Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres.

portionsstørrelser

Er ikke udarbejdet – portionsstørrelser bør altid individualiseres.

vitaminer og mineraler

Alle spædbørn (fra 2 uger) skal have vitamin D dråber hver dag (svarende til 5 mikrogram).
Alle spædbørn (fra 6 mdr.) skal have 8,8 mikrogram jern pr. dag,med mindre barnet får 400 ml modermælkserstatning eller industrielt forarbejdet vælling.
Der kan herudover være behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.

praktiske råd

Undgå aktiv tilsætning af salt til spædbørns mad. Det er dog unødvendigt at koge barnets kartofler og grøntsager for sig, med mindre der anvendes større mængder salt.

litteratur og links

Anbefalinger for den danske institutionskost
Mad til spædbørn og småbørn - fra skemad til familiemad, 2010
http://www.altomkost.dk
Anbefalinger for spædbarnets ernæring
Mad til børn med kræft – en vejledning til forældre

Sygehuskost til spædbørn