Sygehuskost til psykiatriske patienter
indikation
Ordineres til patienter med en psykiatrisk diagnose, der har en
Nutritional risk = 1 eller 2 , og som derfor har et let øget behov for næringsstoffer.
Den psykiatriske patients ernæringstilstand bør følges, så der let kan gribes ind ved en ændring af den ernæringsmæssige risiko.
Der kan med fordel samarbejdes med klinisk diætist med henblik på planlægning af en
Individuel diætbehandling.
mål for behandlingen
Sygehuskosten skal medvirke til at genoprette eller opretholde patientens ernæringstilstand således, at underernæring undgås.
principper
Sygehuskosten skal have et højere indhold af fedt og protein og et lavere indhold af kulhydrat og kostfibre end
Normalkost.
Patienterne skal således indtage mere energi og protein i en mindre mængde mad og hvorved der sikres en tilstrækkelig energiindtagelse, der dækker den enkelte patients behov.
Sygehuskosten er således
ikke et forbillede for raskes kostvaner.
Madens konsistens kan have stor betydning, hvis patienten er svækket eller af anden grund ikke er i stand til at spise fast føde.
Tygge-synkevenlig kost kan da være en løsning.
Energi - og proteinindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov.
Læs mere under
Energi og proteinbehov.
Energiprocentfordelingen ser således ud:
| Protein | Fedt | Kulhydrat | Øvrigt |
| 18 E%Hvis patienten har et øget proteinbehov er det samlet energibehov også højere. I så fald skal kostens E% fra protein ikke øges, men kosten skal have en øget energi- og næringsstoftæthed.
|
40 E%Inkl. mindst 3 E% n-6 og n-3 fedtsyrer, heraf 0,5 E% fra n-3 fedtsyrer.
|
42 E%Der er ingen begrænsning på indtagelsen af tilsat sukker.
|
Kostfibre: Højst 2 g pr. MJ (15-20 g dagligt), hvilket svare til ca. 2/3 af indholdet i Normalkosten. Der kan evt. suppleres med kostfibertilskud, fx hvedeklid eller loppefrøskaller.
Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt.
Væskebehovet øges ved feber, opkastninger, diarré og forbrændinger. Læs mere under Væskebehov.
|
fordeling af måltider
Sygehuskost til psykiatriske patienter er sammensat af 3 hovedmåltider og 2-3
Mellemmåltider.
Morgenmåltidet udgør generelt en mindre del af dagskostens totale energiindhold, da erfaringerne viser at, patienterne ofte har det psykisk dårligt om morgenen og dermed dårlig appetit.
Det øgede velvære opad dagen samt evt. medicinsk behandling, der påvirker sult- og mæthedsfunktionen betyder, at det er vigtigt med et energimæssigt større eftermiddags- og aftensmåltid, idet energiindtagelsen her vil være den største.
Fordelingen af den daglige energiindtagelse:
| Morgenmad | Frokost | Aftensmad | Mellemmåltider |
| 15-20 % |
25-30 % |
30-35 % |
15-25 % |
valg af fødevarer
Generelt bør kosten have et højt indhold af fedtstoffer, fede mælkeprodukter og oste for at øge energiindholdet og et højt indhold af æg, kød, fisk, mælkeprodukter og ost for at øge proteinindholdet.
dagskostforslag
Daily meal suggestion
portionsstørrelser
Portionsstørrelser
Ombytningslister
Ombytningslisten kan bruges som redskab når mellemmåltider fra
Daily meal suggestion skal skiftes ud med andre retter eller drikkevarer.
Den er desuden ment som inspiration til at variere tilbuddene til mellemmåltiderne.
Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser
samt energi- og proteinindhold.
Ombytningsliste
vitaminer og mineraler
Det anbefales, at der gives 1 vitamin- og mineraltablet dagligt.
Ældre over 70 år, personer med øget risiko for osteoporose og ældre på plejecentre anbefales dog et dagligt tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram. Det er også vigtigt at få kalk nok. Ved at spise varieret og efter de 8 kostråd - og få ca 1/4-1/2 liter mælkeprodukt om dagen dækkes anbefalingen for kalk for personer under 70 år. Ældre på plejecentre og ældre over 70 år anbefales dog at kombinere D-vitmintilskuddet med et kalciumtilskud på 800-1000 mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter.
Enkelte patienter kan have behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.
praktiske råd
De »omvendte« 8 kostråd
-
- Spis lidt brød og gryn. Gerne tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Gerne grød kogt på sødmælk og med en smørklat
- Spis lidt frugt og grøntsager hver dag. Fx i form af stuvede grøntsager eller grøntsagsmos, gerne af frosne grøntsager. Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med piskefløde.
- Spis lidt kartofler, ris eller pasta hver dag. Gerne kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør eller æg.
- Spis ofte fisk og fiskepålæg. Gerne i form af fiskesalater, tun i olie o. lign. Pynt med mayonnaise eller remoulade.
- Vælg mælkeprodukter og ost med et højt fedtindhold. 45+ ost i tykke skiver i stedet for 30+ ost. Piskefløde og creme fraiche i sovse og desserter. Revet ost i supper eller oven på anden varm mad. Spis gerne flødeis og koldskål og drik gerne drikkeyoghurt og kakaomælk.
- Vælg kød og pålæg med et højt fedtindhold. Lav gerne retter med fars eller æg. Vælg flødeleverpostej, spege- og rullepølse og salater med mayonnaise. Lun en eventuel middagsrest til de kolde måltider.
- Brug gerne smør, margarine og olie. Fx i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger af olie og eddike, creme fraiche, piskefløde eller mayonnaise.
- Brug gerne sukker i mad og drikke. I form af kiks, chokolade, kager, fromage, is, koldskål og kakao.
litteratur og links
Hansen, L.: Fysisk aktivitetsniveau og energibehov på psykiatriske afdelinger. Diætisten 2006 / 14, s. 13-17
Kosthåndbog fra psykiatrien i Sønderjyllands Amt
Kost og motion til psykisk syge
