Standard kostformer og valgmuligheder til ældre
| Persongrupper > Syge ældre > Standard kostformer og valgmuligheder til ældre | |
| De kostformer der tilbydes ældre i primærsektoren (dvs. beboere på plejecentre og klienter i hjemmepleje) bør afspejle de ældres forskellige ernæringsmæssige behov. Allerede ved indflytningen på plejecenter eller visitering til udbringning af mad, bør der derfor tages stilling til hvilken kostform, der er relevant for den enkelte beboer/klient. Beslutningen træffes på baggrund af en vurdering af de ældres ernæringsmæssige risiko. og valgmuligheder til ældre
Hvilken kostform er i hovedtræk ernæringsrigtig i forhold til den ældre plejecenterbeboer eller hjemmeplejeklients grad af ernæringsmæssige risiko. |
Ernæringsscreening
Til ældre findes der ikke nogen officiel screeningsmetode til vurdering af ernæringsmæssig risiko. Vurderingen baseres derfor på en kombination af informationer vedrørende den ældres ernæringstilstand og forekomst af ernæringsmæssige risikofaktorer. For ernæringstilstand og forekomst af ernæringsmæssige risikofaktorer gives point fra 0-1. Ældres ernæringsmæssige risiko udtrykkes således som en Total score på 0-2 point: Jo højere score, des større risiko for underernæring. Hvis ældre plejecenterbeboere og hjemmeplejeklienters Nutritional risk = 0 er de i god ernæringstilstand og fri for ernæringsmæssige risikofaktorer. De kan derfor ordineres en kostform, der svarer til den der anbefales raske. Hvis ældre plejecenterbeboere og hjemmeplejeklienters Nutritional risk = 1 er de fx i god ernæringstilstand, men forekomsten af ernæringsmæssige risikofaktorer og den deraf følgende risiko for nedsat appetit, gør at der er brug for en forebyggende indsats – både i relation til kosten og til de tilstedeværende risikofaktorer. De ældre bør derfor tilbydes en kost der tilgodeser dette, dvs. typisk baseret på principperne for Småtspisende Hvis ældre plejecenterbeboere og hjemmeplejeklienters Nutritional risk = 2 er de i ernæringsmæssig risiko. Disse ældre vil have brug for individuel ernæringsterapi. Med individuel ernæringsterapi forstås en vurdering af den ældres næringsbehov efterfulgt af en kostordination og plan for monitorering af kostindtagelse og vægtudvikling. Kostformen bestemmes ud fra hensyn til den ældres appetit, smagspræferencer og eventuelle problemer med at tygge, synke eller fordøje maden. Hos mange ældre må kostens energitæthed øges, fx ved at servere Kost til småtspisende eventuelt i kombination med ernæringstilskud og/eller supplerende sondeernæring.Bemærk:Hvis den ældre er i ernæringsmæssig risiko og har en diætkrævende sygdom, lider af tygge- og synkeproblemer eller har anden etnisk baggrund, eller hvis ernæringstilstanden forværres bør der samarbejdes med klinisk diætist om ernæringsterapien.
Bemærk:ældre på diæt kan ligesom alle andre, være i ernæringsmæssig risiko. I sådanne tilfælde kan det blive nødvendigt at fravige diætprincipperne til fordel for at genoprette en god ernæringstilstand. Ernæringtilstand
Uanset resultatet af scoringen gentages vurderingen af den ældre mindst en gang om måneden – hyppigere ved sygdom og efter indlæggelse på sygehus.



